Geologisk Museum
Vi har stået for planlægning og design af den nye permanente udstilling på Geologisk Museum. Det første rum i udstillingen fortæller om tiden frem til og med Solsystemets opståen. Her vil man blandt andet kunne lære, hvor de forskellige grundstoffer er dannet – f.eks. at guld er dannet i gigantiske supernovaeksplosioner. Rummet byder desuden på verdens største meteoritskive – en 5 cm tyk skive af Agpalilik meteoritten fra Grønland.





